Alternative indtjeningskilder for rejse-affiliates

Sasa Kovacevic har før blogget om online markedsføring på Startupbootcamp. Dengang ejede han webshoppen Alor.dk. Den blev i 2015 solgt. Siden da har han arbejdet i det aarhusianske bureau S360 og for en måned siden gik han, sammen med en anden hyppig publicist her på siden Halfdan Timm, i gang med et nyt københavnsk bureau i form af Obsidian Digital.

Indlægget her handler om at tjene penge på rejsesider. Vi har alle en, men det er ikke flybilletter og hoteller, der trækker læsset. Se i stedet på forsikringer og skiudstyr, siger Sasa:

Facebook-gruppen ”Danske Rejsebloggere” er nu oppe på 143 medlemmer og repræsenterer kun et lille udsnit af de faktiske rejsebloggere.

I skarp konkurrence med mode- og skønhedsbloggere – foruden det store segment på Blogly, Bloggers Delight og Bloggerspoint, der bare blogger om alt, der falder dem ind – er rejseblogs de mest hyppigt fundne i den danske bloggersfære.

Rejsebloggerne udmærker sig også ved i mange tilfælde at være startet op alene fordi, de havde lyst. Ikke fordi de så en mulighed for at tjene mange penge på bloggen.

Men det kan faktiske lade sig gøre.

Den oplagte mulighed er naturligvis at være affiliate for flybilletter og hoteller, men dette område er allerede mættet og konkurrencen er intensiv.

Til gengæld er der mindre nicher, hvor du har nemmere mulighed for at komme ind på markedet.

Vi kigger på 6 muligheder, du som rejseblogger kan bruge for at kapitalisere mere på din rejseblog. Der er programmer for alle mulighederne her på netværket Partner-Ads.

Se også Claus Bermanns indlæg med 5 praktiske råd til dit rejsesite her.

Rejse- og skiudstyr

Hvert år drager flere hundrede tusinde danskere på skiferie. Destinationer er ofte Østrig, Frankrig og Italien.

De rejsende har sikkert købt flybilletter og hoteller. Men herfra skal de også have deres skiudstyr. De skal have ski, varme bukser, lækre handsker og en beskyttende hjem.

Alle de øvrige rejsende har behov for rejsekufferter, powerbanks til turen, en ekstra oplader og meget mere. Der er rigeligt med muligheder for at blive affiliate inden for dette emne hos Partner-Ads.

Færger og interrail

Når vi taler om rejser, kommer det meget nemt til at handle om flybilletter.

Men der er også stadig mange, der sejler med en færge eller lader landskabet trille forbi fra en togkupe. Disse har du også mulighed for at blive affiliate for.

Stenaline har et program, hvor du bl.a. kan tjene penge på de, der tager på weekendophold i Sverige og Norge.

Du kan også blive affiliate for det europæiske interrail-kort.

Og hvis du sælger guides til lufthavnstransport, kan du få et cut fra tog- og busselskaber. Det er en opskrift, flere bloggere er begyndt at benytte sig af i takt med at mindre og obskure lufthavne tages i brug af lavprisselskaber, fordi landingsafgifterne er mindre end ved de store og i forhold til byen nærliggende lufthavne.

Forsikringer

Det gule sygesikringsbevis er bare ikke, hvad det har været.

Det blå sygesikringsbevis sikrer dig alene behandling på lige vilkår med det pågældende lands egne borgere.

Med en rejseforsikring bliver du sikret hjemtransport og eventuelt erstatning for din ødelagte ferie.

FindForsikring har et program hos Partner-Ads. Her får du betalt på den gode side af 50 kr. per lead. Du kan også blive affiliate direkte for en af forsikringsudbyderne. Her har blandt andre Gouda et program, du skal kigge videre på.

Deals

Bownty er en såkaldt deal-aggregator.

Det betyder, den danske virksomhed samler deals fra alle de andre portaler et samlet sted. Herfra kan du så finde de deals, der er interessante for dig.

Med et API har du mulighed for at feede relevante deals ind på din egen side. Du bliver tilbudt et omsætningssplit, der hurtigt kan blive spændende, hvis du har meget trafik.

Temaer og hosting

Da man i 1848 fandt guld i San Francisco gik byen på få år fra et par tusinde indbyggere til knap 40.000 indbyggere.

Det var de færreste guldgravere, der nogensinde kom til at tjene væsentlige penge på deres arbejde. Til gengæld var forretningen god for de virksomheder, der solgte hakker og pander til de mange optimistiske guldgravere.

Du kommer ikke nødvendigvis til at tjene mange penge på at pushe flybilletter, for konkurrencen er så intensiv. Men der er også en spændende forretning at hente i faktisk at sætte ”flere konkurrenter” i gang i form af flere rejsebloggere.

Du kan sælge:

Rejsebloggerne bliver flere og flere, men de færreste har den nødvendige tekniske indsigt i at opsætte en blog fra A-Z og faktisk tjene penge på den.

Det kan du hjælpe dem med.

Pakkerejser

Sidst på vores liste over alternative indtjeningskilder til rejsebloggere finder vi færdige pakkerejser.

Mange af os køber i dag vores flybilletter og hoteller ved hjælp af sammenligningstjenester. Men når det gælder større rejser til eksempelvis USA, safari i Afrika eller til Japan, foretrækker vi hjælp fra en faktisk rejseguide.

Du kan blive betalt med CPA-aftaler eller med klikpris fra specialiserede rejsebureauer. Sender du først trafik har du gode muligheder for at handle din pris op, da der er mange penge i en enkelt kunde for rejseselskaberne.

Ikke mange rejsebureauer har faktiske affiliateprogrammer. De ønsker ikke at synliggøre, der er en forretning i at gå efter de samme søgeord som dem. Derfor er du nødt til at lave lidt opsøgende arbejde og selv henvende dig til dem. Til gengæld er de til at snakke med, når du skriver eller ringer.

Og husk – når du først er i luften med alle dine tiltag, har skabt en god blog, brugt penge på at udvikle dine funktioner, så rejser også svenskerne, nordmændene og tyskerne meget. Få din blog internationaliseret. Det er her, du for alvor har mulighed for at lave spændende aftaler om eksempelvis gratis flybilletter og rejser.

Speak Your Mind

*